Nukissat / Råstof

Nukissat / Råstof

102 sider
2014
eg.
god/fantastisk

Det er en fantastisk flot bog der er lavet af Grønlands virkelige råstof: de unge grønlændere. Gennem fotos, noveller og digte får vi indblik i de unges drømme, tanker, håb og ønsker for livet og fremtiden. Det er råt, hudløst og ærligt.
Det er svært at sige meget mere om den, da det er en bog der skal opleves. Blandingen mellem noveller, digte og fotos er virkningsfuld og de er sat rigtig godt sammen.
De unge kommer til orde og til udtryk

Bogen er baseret på flere tidligere projekter. Novelleuddragene er fra Allatta projektet som udmøntrede sig i bogen Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung i Grønland - ung i verden. Foto og digte er fra Youth for future projektet fra 2013 og Kærlig hilsen (Paamiut, Tasiilaq og Nuuk) projekterne fra 2010, 2011 og 2012.

Maligiaq alligarlu angakkuagaq

Maligiaq alligarlu angakkuagaq

af Erna Lynge

68 sider

2006

bib.

grønlandsk

god.

Maligiaq arvede et blærespyd af sin afdøde shaman bedstefar, da han fyldte 18. Blærespydet har en speciel ”evne” som Maligiaq og hans venner, Kusugaq og Qanik , vil holde den hemmelig. Men Atsa Luna, en jaloux gammel kone, prøver på bedste måde at forhindre dem.

Historien foregår i Østgrønland.

Den meget spændende bog er forfatterens debut, men det mærkes ikke. Hun skriver på en meget flot visuel måde, så man kan se det hele for sig. Man bliver suget ind i historiens magiske univers.

Bogen var den første grønlandske fantasy bog.

Bogen er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.

Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

176 sider
1. udgave, 1. oplag. 2000
bib.
god




En samling af 48 gysernoveller. 32 er skrevet på grønlandsk og 16 er skrevet på dansk.
Gysernovellerne i denne samling er alle skrevet af unge, og de blev indsamlet og udgivet i forbindelse med det grønlandske folkebiblioteksvæsens 75 års jubilæum. I samme anledning blev der udgivet en samling af og for børn med titlen Aliotukkat - meeqqat allataat og en af og for voksne med titlen Aliortukkat - inersimasunut aliortualersaarutit. Samlingerne blev lavet og udgivet med det håb, at det ville sætte gang i skrivelysten hos børn, unge og voksne.
Gysernovellerne er altså skrevet af ikke-professionelle, men de er generelt meget  velskrevne. Der er lagt vægt på at bevare de unges egne ord fremfor korrekt grammatik.
Samlingen er letlæselig, så den egner sig til alle unge uanset læseniveau. Så hvis man er glad for uhyggelige historier, er denne samling velegnet. Der er spøgelseshistorier, historier om dæmoner, splattergys, qivittoq (fjeldgænger) historier og meget andet, så man vil kunne finde en historie som vil passe til næsten en hver form for præference indenfor gys.
Den vil også være egnet til højtlæsning.
Gyserhistorier er meget populære i Grønland, og der er en lang tradition for at fortælle de uhyggelige historier. Aliortukkat bøgerne er da også nogen af de mest udlånte bøger på Det Grønlandske Landsbibliotek.


Af historierne på grønlandsk er det de to første Inissiami aliortorneq og Anaanama misigissa eqqumiitsoq, der er mest spændende og uhyggelige. Man er ''fanget'' af historierne fra starten af. Man føler sig lidt utryg, når man læser dem, men når historien er slut, så har man en følelse - lettelse.


Af historierne på dansk er det Den gamle mølle, Dryp...Dryp... og Dæmoner som er de mest uhyggelige og effektfulde. De er meget forskellige, men de tre dækker både over splatter, det uforløste gys og overraskelser.

Historierne på grønlandsk er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.

Homo Sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden:
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden.
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige.
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun (Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur.
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på dette.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som in real life, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det bør desuden nævnes, at det er forfatteren selv der har oversat. Det kan ellers være et problem, hvis det fx er en ældre oversætter der skal oversætte en tekst fra grønlandsk til dansk (eller omvendt). Hun/han kan have svært ved at oversætte en tekst der er skrevet i et ungdomssprog som hun/han ikke er helt velkendt i. Og det kan tage noget fra teksten, når den bliver oversat. Men Niviaq Korneliussens literære stemme er heldigvis dobbeltsproget, så både på grønlandsk og på dansk er det hendes helt egen stemme der kommer frem
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande.