tirsdag den 4. november 2014

Homo Sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden:
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden.
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige.
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun (Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur.
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på dette.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som in real life, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det bør desuden nævnes, at det er forfatteren selv der har oversat. Det kan ellers være et problem, hvis det fx er en ældre oversætter der skal oversætte en tekst fra grønlandsk til dansk (eller omvendt). Hun/han kan have svært ved at oversætte en tekst der er skrevet i et ungdomssprog som hun/han ikke er helt velkendt i. Og det kan tage noget fra teksten, når den bliver oversat. Men Niviaq Korneliussens literære stemme er heldigvis dobbeltsproget, så både på grønlandsk og på dansk er det hendes helt egen stemme der kommer frem
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar